Dagens ledere:Dagens Tegning

Nyhedsanalyse

KulturGuide


17. januar 2000

Krig mod Bill Gates

FØRST kæmpefusionen mellem det fremstormende internetselskab America Online og kulturformidlingsgiganten TimeWarner til en pengesum så stor, at nullerne ville fylde en hel af medieindustriens elektroniske flader. Da de allerede opfylder kulturen til overmål, opregner vi dem ikke her.
Dernæst abdicerer verdens rigeste mand, Bill Gates (10.000 kr. i privat indtægt pr. sekund - også et ganske pænt antal nuller på årsbasis), som chefdirektør for verdens førende softwareselskab Microsoft for alene at hellige sig posten som bestyrelsesformand og udviklingen af fremtidens sammenkoblinger af informations-, bio- og husholdningsteknologier. Jævnfør Bjarke Møllers nyhedsanalyse i lørdagsavisen.
I dag erklærer Socialistisk Folkeparti så åben krig mod Bill Gates.

UDEN OVERDRIVELSE må man kalde det en selvbevidst pressemeddelelse SF har sendt ud:
»SF erklærer krig mod Microsoft's monopol - og vil i Folketinget stille forslag om Open Source Software i Danmark,« lyder overskriften. Efterfulgt af denne forklaring:
»I Frankrig er et enestående lovforslag på vej til vedtagelse. En vedtagelse vil betyde, at de franske myndigheder senest i januar 2002 skal anvende gratis og Open Source software. Forslaget vil samtidig bryde Microsofts og Bill Gates' monopol på det globale IT-marked og skabe en anden og konkurrerende standard baseret på styresystemet Linux.«
Lederskribenten er hverken nørd eller vokset op i et hjem med computer, men kendsgerningen er altså, at et af landets folkepartier sender en pressemeddelelse ud, der ikke engang kursiverer, endsige forklarer ord som software og open source. Sådan noget skal man bare vide i dag, hvis ikke man vil stødes ud i overførselsindkomstmodtagergraven.

TIL STØTTE for de udstødningstruede har det socialistiske folkeparti dog været så venligt at henvise til www.ing.dk og da det jo i dag findes i ethvert hjem, har den der skriver disse linjer fulgt anvisningen og skal efter fattig evne prøve at forklare, hvad det er for noget med det bløde stof, den åbne kilde, Linux og Mr. Gates' monopol.
Retfærdigvis skal dog først indrømmes, at den gode folkesocialistiske folketingsmand Knud Erik Hansen har uddybet krigserklæringen mod Microsoft med et par om ikke borgerlige så dog noget der ligner folkelige ord:
»SF vil i Folketinget stille forslag om, at regeringen tager de nødvendige initiativer, så udbredelsen og anvendelsen af open source i den offentlige sektor kommer i gang. Det er afgørende for SF, at vi omsider har mulighed for at bryde Microsofts de facto monopol og dermed får mulighed for at opbygge det europæiske viden- og netværkssamfund på en åben teknologi, der skal give et meget mere frugtbart udviklingsmiljø og med mulighed for at den store underskov af små og mellemstore danske og europæiske software-virksomheder kan få mulighed for at udvikle produkter til styresystemet, uden at de konstant skal slås med Microsoft og deres advokater.«

UMÆRKELIGT men dog værd at bemærke er SF ved at blive et parti, der nok stadig kæmper mod kapitalistiske monopoler men nu for en markedsøkonomi med reel konkurrence - som var det socialistiske folkeparti ved at overtage Det radikale Venstres oprindelige positioner:
Knud Erik Hansen er nemlig overbevist om, at det bliver betydeligt billigere for både erhvervslivet og almindelige mennesker at anvende open source software. »Virksomheder kan med open source systemer langt lettere skifte leverandører og dermed nyde godt af en reel konkurrence«.
Sesam sesam luk dig op trylleordet www.ing.dk henviser til bladet Ingeniørens hjemmeside (for ikke at sige homepage), og af den fremgår det ganske rigtigt, at det franske lovudkast er »opsigtsvækkende«, at de franske myndigheder skal anvende gratis eller Open Source (der også er gratis) software, og at »loven kan det blive en fransk bombe under Microsofts og andre store softwarehuses de facto-monopol på det europæiske marked.«

RIGTIG spændende bliver det, når www.ing.dk forklarer, at det vidunderlige »Open Source har sine rødder i et halvt anarkistisk miljø på Internet.« Stik imod tidsåndens, Finansministeriets og statsministsrens krav om regelrette uddannelser, har disse anarkister været leveringsdygtige i computernes og internet-trafikkens fundamentale styringssystemer (Linux), så de nu truer verdens mægtigste mand.
»Det usædvanlige ligger i, at softwaren er gratis, kan bruges kvit og frit, samt at selve kilde-koden, den normalt hemmeligholdte programkode, som udvikleren har lavet programmet i, stilles frit til rådighed for ændringer, tilpasning og videreudvikling for brugerne.«

ENHVER, der véd noget om det bedste i det anti-autoritære og nu ellers så forhadte 1968-oprør, må blive varm om hjertet og mærke det slå raskere:
Vidensamfundets teknologi åbner anarkistiske producentkollektivers muligheder for krig mod kapitalismen. Ikke sikkerheder. Men så meget er der om Marx' produktivkræfter som bestemmende for udviklingens muligheder, at det bare skulle mangle om ikke et socialistisk folkeparti så chancen for noget så folkeligt og socialistisk som - Open Source software.

el

17. januar 2000

Holger »Danske«

I KONFRONTATIONER om fundamentale spørgsmål i kampen om nationens sjæl, kampen om den danske kultur, står den første strid om sproget, hvorom Information på en temaside skrev instruktivt i lørdagsavisen. Ordene farves efter behov. Hvad før var purt, besmudses, hvad før var smuds, bliver norm.
Den, der erobrer sproget, har vundet - omend ikke nødvendigvis krigen - så ihvertfald en betragtelig forudsætning for sejren. Som påpeget før i disse spalter er hyppigt anvendte vendinger som: den korrekte politiske holdning og de rigtige meninger så småt blevet redskaber i debatten. At ligne med den skralde, middelalderens raske folk tvang i hånden på spedalske. Så vidste man på afstand besked.
Folk, der i den danske debat for tiden påduttes korrekte politiske holdninger og rigtige meninger, skal bare ikke bryde sig om at stikke snuden frem. Så ved man nemlig besked. Når således modparten er solidt anbragt i båsen, er en række tilpas rummelige og slagkraftige uimodsigeligt positivt ladede begreber parate til brug. Selvfølgeligheder mod hvilke det anfægtede fremtræder som en indlysende, ødelæggende trussel mod nationens eksistens.

I DEN STADIG mere aggressive agitation i debatten om den moderne danske identitet er det værd at bide mærke i de fremmedfikseredes - hvorfor ikke kalde dem fremmedfjendske - anvendelse af rammebegrebet: værdier.
Tilsyneladende er der ikke grænser for, hvad dette luftige begreb - oven i købet i flertal kan anvendes til. Og heller ingen grænser for hvem, der kan anvende disse udefinerede værdier for at retfærdiggøre åbenlyse urimeligheder og ligefrem grundlovskrænkende forslag. Altsammen med det ene ædle formål at beskytte værdierne. De konservative, Venstre og Dansk Folkeparti stiller sig tappert i spidsen i forsvaret for værdierne - de umistelige - som medborgere af anden etnisk baggrund ved deres blotte væren og lejlighedsvise lovlige familiesammenføringer hævdes at være en stigende trussel imod.
Såfremt disse påstande om truede værdier havde noget på sig, burde alle gode borgere naturligvis tage sig sagen nær og med sværdet i hånd vende sig mod hin konkrete fjende iblandt os. Men et således arrangeret scenario med fædrelandet på læben og et endnu mere bistert tonefald, som i den rådende stemning meget vel kan ligge om næste hjørne, rejser unægteligt flere spørgsmål, end arrangørerne er i stand til at besvare. Danske fælles værdier, værd at slås for, er næppe så enkle at beskrive, som de pågældende politikere og sædvanligvis fremmedfjendske debattører i fortrinsvis Pia Kjærsgaards partiavis Ekstra Bladet bevidstløst hævder. Hvilke værdier?
Et givet geografisk område hører vel blandt dem - for hin enkelte jordbesiddende med lod og del i geografien og mursten særdeles håndfaste værdier med vurdering, arv og ret. Det forstår man, men dét er jo i ejendomsrettens hellige navn ikke nødvendigvis fælles. Så er der sproget og litteraturen, som vi måske forstår for pålydende, men hvis tolkning mildt sagt ikke er et kollektivt anliggende, men en evig strid om værdier. Og så er der Historien, der ligeledes henregnes til de nationales traditionelle værdier. Men historien og dens kilder og levninger af enhver art forstås i den grad forskelligartet, at fællesværdibegrebet bliver meningsløst. Stærkt nationalt sindede kan ligefrem få fordøjelsesbesvær, når faghistorikere ruller sig ud. Endelig er der kristendommen, som de aller hidsigste nationalister opfatter som selve cementen i nationens hus. Men erfarer man, hvad troens rare klenodie i en snæver vending kan bruges til i den politiske og kulturelle kamp, forekommer gudløsheden et barmhjertigt svar på ens hedeste bønner om tolerance og frisind.

TILBAGE bliver en mere tungsindig fornemmelse af et nationalt fællesskab, end de demonstrativt positivt ladede »værdier« postulerer.
Værdierne kan i denne tolkning ikke stå uanfægtede som et nationalt monument.
»Værdierne«, disse halvtomme forestillinger om traditioner og traditionelle misforståelser, som snarere er konservative garantier for et postulat om uforanderlighed. Derfor bliver talen om værdier i forbindelse med fremmedpolitikken dobbelt ubærlig.
Om det så er statsministeren, der vel i bedste mening taler om værdier, eller om det er hans partifælle Peter Valenius i Ekstra Bladet, der nærmest foreslår en ny udgave af Nürnberg-lovene for at fastholde sine værdier, nemlig en fortsat socialdemokratisk regering. Eller om deter pastor Krarup eller Pia Kjærsgaard eller Ekstra Bladets mest dominerende lederskribenter, når disse vælter sig i deres nationale vulgariteter.
Værdierne får kun eksistens - og værdi - når de konstant defineres i forhold til moderne mennesker, der skal leve med dem. Heri er inkluderet ca. seks procent af anden herkomst end Holger Danske, der i øvrigt var fransk.

mtz