Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg
 

SSLUG regler

Bestyrelsen har besluttet sig for at lave en "officiel" nettikette for sslug-mail listen:


1) SSLUG beskæftiger sig med Linux på mange planer, derfor vil der forekomme indlæg på listen som ikke har direkte relevans for andre på listen.

Dette er der plads til på listen!


2) Nogle af SSLUG's medlemmer er nybegyndere og stiller naturligt spørgsmål om installation og almindeligt system arbejde på en linux box, andre er garvede linux brugere med mere snævre spørgsmål, andre igen synes det er vigtigt at udbrede kendskabet til linux og endnu andre igen leder måske efter en office pakke til afløser for noget MS-Windows software.

Alle disse spørgsmål er velkomne på listen! Ligesom et hvilket som helst linux relateret spørgsmål er det. Ofte vil der være mange som kan have glæde af svar på begynder spørgsmål.


3) Med så mange medlemmet som vi efterhånden er kommet op på, vil der til stadighed dukke mails op som ikke har direkte relevans til SSLUG/linux. Antallet af disse mails udgør pt. under 1 procent af den samlede mængde trafik på SSLUG. Det være sig alt lige fra jokes om Bill og Co. annoncering af virus i MS Office til privat mail som fejlagtigt har sneget sig ind på SSLUG.

Sådanne mails er der OGSÅ plads til på SSLUG, så længe de befinder sig på et acceptabelt niveau. Her vil vi nu håndhæve en regel om at SVAR og KOMMENTARER til fjollede/sjove/off-record/whatever emails IKKE sendes til SSLUG-listen, men til personen, som sendte dette, og evt. til bestyrelsen@sslug.dk. Tænk over at reply to går til SSLUG og ikke til personen direkte! Vi vil minde om dette, hvis det er påkrævet. Vi vil ikke køre med censur, og ideen med dette er kun at vise hensyn for hinanden.


4) Mange vil (måske med rette) være utilfredse med at der bruges for meget båndbredde til for snævre emner, f.eks ppp eller netværk i særdeleshed, og vil så skrive til SSLUG og foreslå opdeling af SSLUG i undergrupper, eller at subjectet fortæller hvilken kategori denne mail tilhører.

Disse indlæg er der ikke plads til på SSLUG. Utilfredshed er naturlig, men bedes stiles til bestyrelsen@sslug.dk, eller fremføres ved et af SSLUG's møder. Bestyrelsen vil ikke negligere utilfredshed, specielt ikke hvis den indeholder konstruktive forslag og/eller indeholder en vis rimelighed.
 


5) En del vil også være harme (igen tit med rette) over formatet af de indlæg der kommer på listen. F.eks at mails sendes som HTML, eller at subject feltet ikke overholder relevante rfc'er. Dette har så affødt mail til listen, hvor man udtaler sig om den formasteliges intellekt.

Disse mail er heller ikke velkomne på listen, men stiles direkte til afsenderen eller bestyrelsen, idet problemet hellere skal løses hos afsender eller på SSLUG-maskinen.


6) Der er nogen der synes at der simpelthen er for mange mails til at de kan overkomme at læse dem alle, og måske bliver de forstyrret hver halve time af bip og animeret grafik der flimrer forbi på skærmen.

Igen, kan kommentarer sendes til bestyrelsen, eller man kan tilmelde sig sslug-announce, hvor der udsendes en liste med emnerne for de mails der har været diskuteret på listen, derefter kan man læse de indlæg der har interesse for en selv på SSLUG's mail arkiv.


7) Man bedes klippe reply emails ned så det væsentlige i svaret kommer frem, og mailen ikke bliver unødigt lang. Dette sparer båndbredde og hjælper dem som betaler for at downloade emails. Indiker dog at der er klippet i emailen. Indføj f.eks. <klip>.


8) De indlæg som medlemmer sender til postlisterne vil blive arkiveret på SSLUGs maskiner og indlæg bliver offentligt vist i det postarkiv som findes på forsiden. Hvis man vil have slettet et indlæg herfra, så skal afsenden af indlægget rette henvendelse til bestyrelsen og godtgøre hvorfor.


For at sammenfatte det hele, så er det bestyrelsens opfattelse at SSLUG som den hidtil har fungeret, har fungeret godt med engagerede og interessante indlæg ofte af meget høj kvalitet. Vel har der været mindre relevante indlæg fra tid til anden, men disse indlæg har udgjort en meget lille (men ofte underholdende) del af den samlede trafik. Tonen har altid været meget venlig, og uden brug af knubbede ord.
Det er derfor bestyrelse opfattelse af SSLUG listen skal bestå i samme venlige og engagerede ånd, med indlæg af høj faglig og teknisk kvalitet.
Utilfredshed med indlæggenes formelle indhold eller mangel på relevans samt forslag til løsning af problemerne, stiles direkte til afsenderen og/eller SSLUG's bestyrelse, der, som altid, er meget interesseret i at høre medlemmernes mening og kommentarer til foreningen. Alle er desuden velkomne til at deltage i SSLUG's møder og her fremføre sine synspunkter om SSLUG's mail liste.
Så lad os slå fast: SSLUG er til linux relaterede emner, så hold fokus på det. Personlige ting stiles til personer. Utilfredshed, kommentarer og gode forslag stiles til bestyrelsen.
Med venlig hilsen bestyrelsen@sslug.dk

Tux was here

 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret Sunday, 07-Mar-2004 21:27:24 CET
Denne side vedligeholdes af SSLUG's bestyrelse .