Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Forum   Kalender   Søg
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   Tråd: [Date Prev] [Oversigt tråde] [Date Next]   MhonArc
 

Største danske vidensdatabase om Linux på nettet



 <overskrifter>
  + Danmarks første e-bog i opdateret udgave
  + Open Source er mere end software
  + Mere frihed til at vælge... - Linux
  + Største danske vidensdatabase om Linux på nettet
 </overskrifter>

<tekst>

Fredag den 14. juni udkom en opdateret udgave af Danmarks
første e-bog-serie, »Linux - Friheden til at vælge«. Siden
den spæde start i 1998 har bogen udviklet sig til en serie
på 13 bøger om Linux på tilsammen over 1400 sider.

Bøgerne offentliggøres under "Åben dokumentlicens", der
betyder at alle og enhver kan downloade, læse, kopiere dem
og endda ændre i dem. Bøgerne skrives efter samme princip
som open source-programmer udvikles efter. Læsere der synes,
der mangler materiale om et emne, opfordrer og medvirker til
at skrive om emnet, således at bøgerne til stadighed
forbedres og udvikles. Den oprindelige bog fik hurtigt mange
til at bidrage, og indtil videre har mere end 550 personer
hjulpet med at skrive de mere end 1400 sider tekst. Bøgerne
udgør således den vel nok største samlede danske
vidensdatabase om styresystemet Linux og en lang række open
source-programmer til det.

Målet med bøgerne er dels at hjælpe nye linuxbrugere i gang,
og dels at samle og formidle viden om Linux på dansk.
Nogle af bøgerne er under opstart mens andre er modne.  Det
nyeste skud på stammen er "Linux - Friheden til at vælge
digital signatur", som dækker anvendelsen af digital
signatur under Linux.

I dag består serien af følgende bøger:

 * Linux - Friheden til at vælge installation
 * Linux - Friheden til at lære Unix
 * Linux - Friheden til at vælge programmer
 * Linux - Friheden til at vælge kontorprogrammer
 * Linux - Friheden til at vælge IT-løsning
 * Linux - Friheden til systemadministration
 * Linux - Friheden til at programmere
 * Linux - Friheden til at programmere i C
 * Linux - Friheden til at programmere i Java
 * Linux - Friheden til sikkerhed på internettet
 * Linux - Friheden til egen webserver
 * Linux - Friheden til at skrive dokumentation
 * Linux - Friheden til at vælge digital signatur

Bøgerne kan findes på:

   http://www.sslug.dk/linuxbog/

Serien "Linux - Friheden til ..." kan primært fås i
elektronisk form i HTML, PDF eller til Palm Pilot. Hvis man
gerne vil have bøgerne på traditionel form, er der dog også
mulighed for at bestille et trykt eksemplar hos:

   http://www.linuxpusher.dk/

</tekst>

<om>
Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en
linux-brugergruppe med over 6.000 medlemmer. SSLUG's formål
er at udbrede kendskabet til og brugen af det frie
styresystem Linux, åbne standarder og fri konkurrence på
innovation uden softwarepatenter. Linux er i dag et af
verdens hurtigst voksende styresystemer. SSLUG's hjemmeside
kan findes på:

    http://www.sslug.dk/

</om>

<henvisninger>
* Friheden til at vælge:
  http://www.sslug.dk/linuxbog/
* Åben dokumentlicens:
  http://www.sslug.dk/linuxbog/licens.html
* SSLUG's hjemmeside
  http://www.sslug.dk/
</henvisninger>

<kontakt>
Jacob Sparre Andersen
telefon: 39 18 08 03 og 21 49 08 04
e-post:  sslug@sslug

Bøgerne redigeres løbende af:
 * Peter Toft <sslug@sslug>
 * Jacob Sparre Andersen <sslug@sslug>
 * Hans Schou <sslug@sslug>
 * Mads Bondo Dydensborg <sslug@sslug>
 * Donald Axel <sslug@sslug>
 * Christian Damsgaard <sslug@sslug>
 * Jacob Nordfalk <sslug@sslug> og
 * Jonas Kongslund <sslug@sslug>
</kontakt>
</pressemeddelelse>

MVH

Peter Toft, Ph.D. sslug@sslug http://www.sslug.dk/~pto



 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2005-09-06, klokken 07:05
Denne side vedligeholdes af MHonArc .