Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Forum   Kalender   Søg
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   Tråd: [Date Prev] [Oversigt tråde] [Date Next]   MhonArc
 

5000 medlemmer i Skåne Sjælland Linux User Group



Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) bød i dag medlem 
nummer 5000 velkommen.

Jesper Krog meldte sig i går ind i SSLUG og blev i dag hilst
velkommen af foreningens formand, Peter Toft.

SSLUG fortsætter med sine nu 5000 medlemmer med at være 
blandt verdens største Linux-brugergrupper. Da vi for
halvandet år siden var 1000 medlemmer blev det forudsagt at
foreningen ville runde 5000 medlemmer ved indgangen til
2000. - Der kom til at gå næsten tre måneder til.

SSLUG's formand, Peter Toft, siger "vi er meget glade for
den store interesse, som folk viser Linux og frit 
programmel, og vi håber at det også vil betyde et øget antal
aktive udviklere af frit programmel i Danmark. Ud over at
SSLUG nu har rundet 5000 medlemmer, er det også glædeligt at
der nu er ca. 10 andre danske Linux-grupper, hvor flere
allerede har over 500 medlemmer. Vi fra SSLUG håber og tror
på at de får en tilsvarende succes."

Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en svensk/dansk
forening med et højt aktivitetsniveau via e-postlister,
møder og konferencer. I bedste Linux-ånd er det gratis at
være medlem af SSLUG. SSLUG blev startet i 1996.

På SSLUG's hjemmeside (http://www.sslug.dk) er der
yderligere information om foreningens aktiviteter og
henvisninger til artikler om Linux og frit programmel.

Peter Toft kan kontaktes via email <sslug@sslug>

Andre Linux-grupper i Danmark:
------------------------------
http://www.aalug.dk
AALUG - Aarhus LUG er en stor LUG, som har fremgang.

http://www.flug.dk
FLUG - Fyns GNU/Linux User Group med base i Odense
området. Veletableret og meget aktiv LUG.

http://sunsite.auc.dk/njlug
NJLUG - Nordjyllands Linux User Group. Med base på AUC
i Ålborg har NJLUG allerede fra starten god vind i
sejlene.

http://www.south-park.dk/llug/
LLUG - Lolland Linux User Group

http://www.haarby-net.dk/vflug/ 
Vest Fyn Linux User Group.

http://www.tlug.dk
TLUG - er trekantsområdets LUG med basis i Vejle.

http://www.mvjlug.dk
MVJLUG - Midt Vest Jylland LUG. 

http://www.alslug.dk
ALSLUG - Alssund Linux User Group 

http://home9.inet.tele.dk/eslug/ 
Esbjerg Linux User Group.

http://www.klid.dk
KLID - Kommercielle Linux Interesser i Danmark - er en
Linux-gruppe for virksomheder og enkeltpersoner med
erhvervsmæssige interesser i Linux og Open Source.

http://www.dkuug.dk
DKUUG er ikke en egentlig Linux-gruppe, men en
veletableret dansk forening af UNIX-brugere, der har et
velfungerende samarbejde med flere af de danske
Linux-brugergrupper.


MVH

Peter Toft, Ph.D. sslug@sslug http://www.sslug.dk/~pto



 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2005-09-06, klokken 07:05
Denne side vedligeholdes af MHonArc .