Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Forum   Kalender   Søg
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   Tråd: [Date Prev] [Oversigt tråde] [Date Next]   MhonArc
 

Fri jul med Linux



Alternative overskrifter:
 1. Sidste chance for at gøre din pc år 2000-parat
 2. Bliv år 2000-parat med Linux
 3. Julearrangement for Linux-begyndere
 4. Julehygge for dig og din pc


Tirsdag den 14. december kl. 18.00 holder Skåne Sjælland Linux
User Group (SSLUG) begynderarrangement, hvor vi koncentrerer os om 
dem, som godt kunne tænke sig at vide hvad Linux er og måske få det 
installeret ganske gratis. Med et Linux-system er du nemlig år 
2000-klar.

Linux er også klar som kontorpc, hvilket vil fremgå af aftenens 
foredrag og demonstrationer. Hvis du vil se, hvad din pc kan gøre med 
udelukkende gratis software, så duk op til arrangementet.

Tilmeld dig og evt. din maskine på webadressen 
http://www.sslug.dk/cgi-bin/install-fest/install-fest.pl .
Erfarne Linux-folk vil hjælpe dig med installationen af systemet. Dette 
betyder dog ikke nødvendigvis et farvel til Windows, da du har 
mulighed for begge dele på din maskine. Du skal have hele dit system 
med (pc, monitor, kabler, el-ledninger, tastatur, mus og evt. andre 
enheder, du vil benytte under Linux + manualer til grafikkort og 
skærmen.)

Desuden er hele dagen i begynderens tegn med 
introduktions-foredrag og demonstrationer af Linux både som server og 
kontorpc.

Efter installationen og foredragene (ca. kl. 22.00) er der mulighed 
for hygge med glögg og erfarne Linux-folk. Det hele slutter 
kl. 23.59.

Linux er et styresystem, hvor du har adgang til kildekoden, hvilket 
har sikret at tusindvis af programmører verden over har kunnet 
udvikle på det samtidigt og har frembragt et af de mest sikre og 
stabile systemer i verden til almindelige pc'ere. 

Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en af verdens største 
Linux-brugergrupper med over 4500 medlemmer. Vi holder medlemsmøde 
tre gange månedligt:
- 1. torsdag i måneden på Niels Bohr Instituttet i København
- 2. tirsdag i måneden på Symbion i København
- 1. torsdag i måneden i Malmö 
Vi glæder os til at se dig.

Henvisninger: 
- Arrangementet: http://www.sslug.dk/moede/hygge/1999-12-14/
- SSLUG: http://www.sslug.dk/


----
Hans Schou, Pressechef, SSLUG


 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2005-09-06, klokken 07:05
Denne side vedligeholdes af MHonArc .