[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

IT- og Telestyrelsen nu på Open Source samt yderligere informationer



Da jeg netop har modtaget et ret omfattende nyhedsbrev fra OIO, kopierer jeg lige nyhedsbrevet ind her, da der er en del interessante informationer bl.a. om åbne standarder:

VELKOMMEN TIL OIO NYHEDSBREV NUMMER 107, 4. DECEMBER 2007

__________________________


IT- OG TELESTYRELSEN LANCERER NY HJEMMESIDE

IT- og Telestyrelsen lancerer nu deres nye hjemmeside www.itst.dk. Hjemmesiden samler flere tidligere selvstændige hjemmesider. Bl.a. nedlægges oio.dk, og indholdet findes nu på www.itst.dk.

Der er tale om en omfattende fornyelse. Hjemmesiden indeholder nye funktioner, som inviterer brugerne til at være aktive deltagere. Det sker bl.a. ved muligheden for anvendelse af fælles, interaktive arbejdsområder, wiki’er med muligheden for redigering, kommentering og dialog og ved anvendelse af digital signatur til identifikation.

Den nye hjemmeside er baseret på open source. Hjemmesiden bygger endvidere på åbne standarder og er tilgængelig for handicappede.

__________________________


ENDELIG VERSION AF K02 OFFENTLIGGJORT

Dansk IT, IT-Branchen og IT- og Telestyrelsen offentliggjorde i september 2007 udkastet til den nye standardkontrakt for længerevarende it-projekter, K02. Kontrakten har efterfølgende været i en offentlig teknisk høring med henblik på at påpege eventuelle fejl og mangler. Høringen er afsluttet, og den endelige kontrakt kan nu præsenteres.

IT- og Telestyrelsen har i høringsperioden modtaget i alt syv høringssvar. På baggrund af høringssvarene er der foretaget en række mindre ændringer i kontrakten. Ændringerne er foretaget, hvor der er tale om egentlige fejl og mangler, og hvor der er tale om uhensigtsmæssige, uklare formuleringer.

De øvrige høringssvar vil blive drøftet i en efterfølgende proces inden for det kommende år, hvor kontrakten også vil blive gennemgået i forhold til de erfaringer, der indsamles ved dens anvendelse.

Læs mere på:
http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/notits-vedr-offentliggorelsen-af-den-endelige-version-af-k02

http://www.itst.dk kan der desuden findes yderligere materiale om høringen samt arbejdet med standardkontrakter.

Yderligere oplysninger fås hos:
IT- og Telestyrelsen, vicedirektør Marie Munk, 3545 0120, sslug@sslug
IT- og Telestyrelsen, kontorchef Adam Lebech, 3545 0124, sslug@sslug

__________________________


KONFERENCE OM ANVENDELSEN AF OBLIGATORISKE ÅBNE STANDARDER

Fra 1. januar 2008 skal alle offentlige myndigheder anvende syv sæt af åbne standarder i nye it-løsninger. Allerede pr. 1. januar 2008 skal offentlige myndigheder kunne modtage i dokumentformaterne ODF og OOXML. Det er resultatet af en aftale indgået mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Parterne bag aftalen inviterer til en konference om anvendelse af åbne standarder i det offentlige. Konferencen afholdes i København den 10. december.

Læs programmet og find information om tilmelding her:
http://www.itst.dk/nyheder/konferencen-sadan-anvender-du-abne-standarder-i-din-myndighed/?searchterm=None
__________________________


VEJLEDNING OM ÅBNE DOKUMENTFORMATER ER NU OFFENTLIGGJORT

IT- og Telestyrelsen har publiceret nyt materiale i projektet om åbne dokumentformater. Modtagelse af de åbne dokumentformater ODF og OOXML bliver obligatorisk i alle offentlige myndigheder pr. 1. januar 2008.

En ny vejledning giver konkrete anvisninger på, hvordan myndighederne sikrer, at de kan leve op til kravene om anvendelse af åbne standarder for dokumentudveksling i det offentlige. Vejledningen indeholder bl.a. hjælp til at finde den rigtige løsningsmodel.

En ny converteroversigt, som giver et øjebliksbillede af tilgængelig convertere til åbne dokumentformater, er ligeledes blevet publiceret ultimo november.

IT- og Telestyrelsens anbefalinger på grundlag af pilotforsøg og laboratorietest er også publiceret. Dette notat opsummerer de væsentligste vejledningsrelevante konklusioner fra pilotforsøg og laboratorietest, og indeholder bilag med opsummerende rapporter fra hhv. pilotforsøg og laboratorietest.

Læs mere om projektet og hent de nye leverancer her:
http://dokumentformater.oio.dk/leverancer

__________________________


NY STANDARD FOR REGISTRERING AF FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALE SERVICES

Fredag den 30. november afsluttes høringen af "OIO UDDI Profile Version 1.1". Det kryptiske navn dækker over en ny standard for registrering af digitale services i et centralt register.

Standarden er allerede understøttet i relation til 'NemHandel-initiativet', hvor der er blevet etableret et såkaldt 'e-handels register'. I dette register kan private virksomheder såvel som offentlige myndigheder registrere deres services, fx modtagelse af elektroniske regninger.

Standarden gør det altså muligt at 'slå op' i centrale registre, hvor og hvordan en privat virksomhed eller en offentlig myndighed kan udveksle bestemte data. Standarden forventes indstillet til godkendelse i den fællesoffentlige OIO-it-arkitekturkomité på et møde den 13. december.

Se mere om standarden på:
http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_back_url=http%3A%2F%2Fborger.dk%2Fforside%2Flovgivning%2Fhoeringsportalen%3Fp_myndighed%3D964&p_hoeringid=1162000079

__________________________


BLIV MEDARRANGØR AF IT-ARKITEKTURKONFERENCEN 2008

Du kan stadig nå at blive medarrangør til IT-arkitekturkonferencen 2008. Gennem en stand, profiltekster, plakater og lignende, har du mulighed for at promovere din virksomhed for ca. 800 deltagere fra både det offentlige og den private it-branche.

Kontakt projektleder Janne Smed Rasmussen på 3337 9213 eller sslug@sslug for mere information eller tilmeld dig på konferencens hjemmeside:
http://konf.oio.dk.

__________________________


AJOURFØRING AF TEKNISKE STANDARDER I OIO KATALOGET

IT- og Telestyrelsen har udsendt et udkast til ajourføring af 20 tekniske standarder i offentlig høring.

Ajourføringen sker på baggrund af en gennemgang af OIO kataloget efter nye situation med indførelse af obligatoriske, åbne standarder (B103). Samtidig ajourføres vurderingskriterier og vurderingsniveauer for standarderne.

Høringen løber frem til den 21. december 2007. Læs høringsmaterialet her:
http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_back_url=http%3A%2F%2Fborger.dk%2Fforside%2Flovgivning%2Fhoeringsportalen&p_hoeringid=1220000079

__________________________


HØRING AF OIO STANDARDAFTALE FOR WEBSERVICE

IT- og Telestyrelsen har udsendt et udkast til OIO standardaftale for web service i offentlig i høring. Høringen løber frem til den 21. december.

Vejledningen er en revision af et eksisterende bilag og kæder servicemål og serviceniveau sammen med ITIL modulerne ”service support” og ”service delivery” samt KPI (Key Performance Indicator).

Vejledningen kan benyttes som grundlag for drøftelse mellem serviceudbyder og aftager i forbindelse med indgåelse af SLA (Service Level Agreement).

Hent høringsmaterialet her:
http://borger.dk/forside/lovgivning/hoeringsportalen/faktaside?p_back_url=http%3A%2F%2Fborger.dk%2Fforside%2Flovgivning%2Fhoeringsportalen%3Fsoeg.y%3D6%26soeg.y%3D7%26p_fritekst%3D%26p_emne%3D0%26p_type%3D0%26p_status%3D0%26p_myndighed%3D42%26soeg.x%3D23%26soeg.x%3D24&p_hoeringid=1216000079

__________________________


GEMMER DINE DOKUMENTER SKJULTE DATA?

I januar 2004 kom det frem, at Dansk Industri havde bidraget til statsministerens nytårstale. Det offentliggjorte word-dokument indeholdt metadata om forfatteren. Skjult information i filer kan også udgøre en sikkerhedsrisiko - udover det kan kompromittere fortroligheden. IT- og Telestyrelsen har udarbejdet en vejledning, der beskriver hvad myndigheder skal være opmærksomme på i forbindelse med skjulte data.

Hent vejledningen her:
http://www.itst.dk/it-sikkerhed/privacy/beskyttelse-af-privatlivssferen-2/Risici-ved-skjulte-data-i-office-filer

__________________________


EVALUERING AF NETSIKKER NU! 2007: SENIORER MOTIVEREDE

Evalueringen af dette års netsikker nu!-kampagne er nu afsluttet. Den tegner et billede af, at Danmarks seniorer er motiverede for at lære om it-sikkerhed og ser store fordele i at kunne begå sig sikkert på nettet. Derfor finder seniorerne det også relevant og vigtigt med kampagner om it-sikkerhed for ældre.

Læs mere om evalueringen her:
http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/evaluering-af-netsikker-nu-2007-danmarks-seniorer-motiverede-for-it-sikkerhed

__________________________


OIO.DK BLIVER TIL ITST.DK - NYT NYHEDSBREV

Med overgangen til IT- og Telestyrelsens nye hjemmeside, www.itst.dk, lanceres også et nyt nyhedsbrev. Som abonnent på OIO Nyhedsbrevet vil du automatisk blive abonnent på det nye nyhedsbrev.

Den nye hjemmeside rummer indhold fra hele IT- og Telestyrelsen, og du har dermed mulighed for at få mange andre emneområder repræsenteret i dit personlige nyhedsbrev. Se de mange muligheder, rediger din profil og vælg bl.a. om du vil have nyhedsbrevet i html eller som ren tekst på:
http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsbreve

Redaktionen takker hermed alle abonnenterne af OIO nyhedsbrevet samt brugere af www.oio.dk og ønsker dem god fornøjelse med det nye nyhedsbrev og IT- og Telestyrelsens nye hjemmeside, www.itst.dk.

__________________________


__________________________
Du modtager denne e-post, fordi du er tilmeldt nyhedsbrevet fra OIO, som indeholder de seneste nyheder om it i den offentlige sektor og offentlig kommunikation.

Har du kommentarer eller spørgsmål til OIO nyhedsbrevet, bedes du kontakte redaktør Kasper Færgemann på e-post; sslug@sslug

Afmelding af nyhedsbrevet kan ske på:
http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsbreve

Udgiver:
IT- og Telestyrelsen


--
Med venlig hilsen
Steen Jensen
* Registered Linux user #172489 on http://counter.li.org.*


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2008-01-01, 17:38 CET [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *