[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Public service og åbne formater



I folketinget foregår i øjeblikket forhandlinger om nyt medieforlig.
Medieforliget skal give danskerne bedre og billigere medier og større
valgfrihed, så vidt jeg forstår grundtankerne. I en situation, hvor de
traditionelle radio/tv-medier i højere og højere grad smelter sammen med
Internet (og andre elektroniske medier) synes jeg det er vigtigt at få
følgende aspekt slået fast:

Public service betyder - ud over de indholdsmæssige krav - at indholdet så
vidt muligt udsendes med teknologier, hvor der benyttes åbne standarder
(evt. suppleret af lukkede teknologier).

Hvorfor er dette vigtigt?

I radio/tv-branchen er der stort pres for at indføre Windows Media som
eneste multimedieframework: Real er dyrt for indholdsleverandørerne
(tåbelige licensbetingelser), og Real's håndtering af slutbrugerforhold er
katastrofal: Det er svært at finde frem til deres gratis player på deres
site, man skal registrere sig med personlige oplysninger for at hente
software'en og på visse platforme er deres player-software decideret
destruktivt - det gør simpelthen arbejdsstationen ustabil eller overtager
behandlingen af irrelevante MIME-typer.

Overfor dette står Windows Media: Tilsyneladende gratis (ud over køb af
licens til en Windows server) og klient-software findes automatisk på
mange nye Windows-installationer. Det kan som ansat i en medievirksomhed
være vanskeligt at forklare ledelsen, at Windows' "gratis"-tilbud er som
narko: "Det første fix er gratis"; så snart Microsoft har fået monopol på
multimedieområdet, er der stor risiko for, at brugen af Windows Media på
en eller anden udspekuleret måde pludselig begynder at blive dyrere og
dyrere at benytte. Desuden formår Microsoft i varierende grad at
overbevise buzzword-følsomme ledere om, at deres multimedieplatform har
gode faciliteter til at forhindre download og videredistribution af fx.
stream'et indhold - på trods af, at der findes software til at gemme
stream'et Windows Media indhold.

Situationen er, at man som slut-medie-bruger i stigende grad er tvunget
til at betale penge for i øvrigt nyttesløs og sikkerhedshullet software
(Windows). For indholdsleverandører risikerer man at hæmme innovation ved
at låse teknologien fast på lukkede teknologier såsom Microsoft's egne
codecs, Microsoft's lukkede streaming-system (fx. "mms" - i modsætning til
den åbne rtsp streaming standard), m.v.

Det skal i øvrigt noteres, at EU's ansvarlige for konkurrenceforhold har
for nylig udtrykt stærk skepsis overfor bl.a. Microsoft's potentielle
monopol på multimedieformater. Det skal også noteres, at DR for nylig har
udelukket Linux-brugere fra deres Netplayer. - Og på tv2.dk er det på det
seneste blevet sværere og sværere at tilgå TV-afledt indhold som Linux
bruger.

Alt i alt finder jeg det uhyre vigtigt, at SSLUG og andre organisationer
forsøger at få sat et fingeraftryk på det kommende medieforlig: Public
service skal indeholde krav om, at Internet-bårne medier kan forbruges
uden at være tvunget til at benytte lukket købesoftware.

Jeg arbejder på TV 2 og har derfor svært ved at agere, andet end at
argumentere internt i vores organisation (hvor jeg risikerer at blive
opfattet som en kontrær nørd). Uden for vores organisation risikerer jeg
at blive opfattet som TV 2 talerør, og dermed potentielt uvildig. I samme
åndedræt skal således nævnes, at ovenstående ikke er udtryk for officiel
TV 2 stillingtagen til emnerne.

Jeg håber derfor, at nogen i SSLUG vil tage problemstillingen op.

Jeg håber også, at folk husker at klage til rette vedkommende, hvis man
oplever situationer, hvor man som ikke-Windows bruger forhindres i at
tilgå indhold. Med rette vedkommende menes i første omgang de konkrete
indholdsleverandører; i anden omgang fx. kulturministeriet, hvis
indholdsleverandøren sylter klagen.

-- 
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:16 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *