[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

kravet om fri software og aabne standarder



Brevet fra Villanueva Nuñez to Microsoft Peru er nu
stort set blevet oversat og omskrevet som argumentation 
til fordel for fri software og åbne standarder. 

Der er et par afsnit som jeg ikke har kunnet oversætte 
men jeg sender dette her alligevel for at give andre 
muligheden for at se hvad det er blevet til indtil videre. 

(Se evt: http://www.theregister.co.uk/content/4/25157.html )

Teksten er udformet som et åbent brev til  politikerne og 
almenheden om brug af fri software og åbne standarder i det 
offentlige og af staten. 

Helge Sander skriver som svar til Erik Lange: 
Nu undersøger en arbejdsgruppe under Teknologirådet, der er uafhængig
rådgiver for Folketinget i bl.a. teknologispørgsmål, potentialet i Open
Source indenfor den offentlige sektor. Rapporten forventes
offentliggjort til efteråret. Disse rapporter vil forhåbentlig medvirke
til, at vi efterhånden får et overblik over mulighederne i Open Source. 
http://www.borsen.dk/videnresearch/minister/#patenter 

Hvad med at få gang i en debat med denne arbejdsgruppe 
under teknologirådet? 

Arbejdet med teksten er offentliggjort løbende på 
sslug-pr listen. Se bla: 
http://www.sslug.dk/emailarkiv/pr/2002_05/msg00043.html
http://www.sslug.dk/emailarkiv/pr/2002_05/msg00044.html
http://www.sslug.dk/emailarkiv/pr/2002_05/msg00046.html

<titel>
Det offentlige bør stille krav om fri software og åbne standarder
</titel>

De grundlæggende krav til fri software i offentligheden 
er forbundet med de garantier der ligger til grund for 
en juridisk stat, så som: 
*Fri adgang for borgeren til offentlig information
*Vedvarenhed af offentlig information
*Statens og borgernes sikkerhed 

For at garantere borgernes frie adgang til offentlige oplysninger, 
er det uundværligt, at kodning af oplysninger ikke bindes til en 
enkelt udbyder. Brugen af åbne standarder og åbne formater, garanterer 
denne frie adgang, om nødvendigt ved at skabe kompatibel frit
programmel.
 
For at garantere (permanence) vedvarenheden i offentlige oplysninger, 
er det nødvendigt, at brugbarheden og vedligeholdelsen af programmellet 
er uafhængig af leverandørernes velvilje, eller monopolistiske
betingelser pålagt af disse. Af denne grund har staten brug for systemer
hvis udvikling kan garanteres med tilgængeligheden til kildeteksten. 

For at garantere national sikkerhed, eller statens sikkerhed, er det 
uundværligt, at kunne stole på systemer der ikke indholder elementer 
der tillader kontrol udefra eller uønsket afsendelse af oplysninger 
til udenforstående.(third parties) Systemer, hvis kildetekst er frit 
tilgængelig for offentligheden, er nødvendige for at de kan
efterkontrolleres af staten selv, af borgerne, og af et stort antal 
af uafhængige eksperter rundt om i verden. Kravet om frit programmel 
førøger sikkerheden, idet kendskabet til kildeteksten vil udelukke 
det voksende antal af programmer der indholder "spionkode".

For at software kan være acceptabel for staten, er det ikke nok at den 
teknisk set kan udføre opgaven. Betingelserne for kontrakten
(contractual conditions) skal opfylde en række krav vedrørende
licensen. Uden disse krav, kan staten ikke garantere borgeren en
tilstrækkelig behandling af hans/hendes oplysninger, og vogte over
oplysningernes integritet, fortrolighed og tilgang gennem tiden (det
er ikke tidsrejser jeg snakker om :) idet disse er meget kritiske
aspekter for dens normale funktion. 

Brug af fri software i offentligheden er stimulerende for konkurrencen, 
idet den fremmer software med bedre brugsbetingelser, og forbedrer 
eksisterende værker, med vedvarende forbedringer. 

Det centrale aspekt ved konkurrence er, på den anden side, muligheden 
for at tilbyde bedre valgmuligheder for forbrugeren. Det faktum, at
markedsføring ikke spiller en neutral rolle når et produkt sættes 
på markedet (antager man at markedsføring spiller en neutral rolle, 
kan man konkludere at firmaers udgifter til markedsføring er helt 
hen i vejret), og derfor kan forbrugerens valg påvirkes ved at 
bruge mange ressourcer på markedsføring. 
Påvirkningen fra markedsføring, kan reduceres betydeligt, idet
de krav som det offentlige bør stille til software, er baseret 
på produktets faktiske fordele, men ikke producentens 
markedsføringsindsats. På denne måde styrkes konkurrencen, idet 
de mindste softwareproducenter kan konkurrere på lige fod med 
de mest magtfulde korporationer. 

Det er nødevendigt at understrege, at der er ingen position mere 
anti-konkurrenceagtig end den store software producents. 

<!--
In addition, a reading of your opinion would lead to the conclusion that
the State market is crucial and essential for the proprietary software
industry, to such a point that the choice made by the State in this bill
would completely eliminate the market for these firms. If that is true,
we can deduce that the State must be subsidising the proprietary
software industry. In the unlikely event that this were true, the State
would have the right to apply the subsidies in the area it considered of
greatest social value; it is undeniable, in this improbable hypothesis,
that if the State decided to subsidize software, it would have to do so
choosing the free over the proprietary, considering its social effect
and the rational use of taxpayers money.

In respect of the jobs generated by proprietary software in countries
like ours, these mainly concern technical tasks of little aggregate
value; at the local level, the technicians who provide support for
proprietary software produced by transnational companies do not have the
possibility of fixing bugs, not necessarily for lack of technical
capability or of talent, but because they do not have access to the
source code to fix it. With free software one creates more technically
qualified employment and a framework of free competence where success is
only tied to the ability to offer good technical support and quality of
service, one stimulates the market, and one increases the shared fund of
knowledge, opening up alternatives to generate services of greater total
value and a higher quality level, to the benefit of all involved:
producers, service organizations, and consumers.
-->
Der er flere afsnit over og under disse afsnit der handler 
om det samme. Er der nogen der gider kigge på det og 
komme med en kort sammenfatning på dansk. 
Jeg er ikke sikker på om jeg forstår disse meget 
komplicerede økonomiske argumenter. 

Når staten tager beslutning om at stille krav til software, er det for
at bevare 
visse fundamentale værdier. Beslutningen tages i kraft af statens
suverænitet, uden påvirkning af de grundlovssikrede rettigheder eller
garantier. Det bør være klart, at staten ikke vælger nogen bestemt 
økonomisk model. Hvis der viser sig, at der kun eksisterer een 
økonomisk model der er i stand til at producere software der 
opfylder kravene, så er det på grund af historiske omstændigheder, 
ikke på grund af et vilkårligt valg af en given model. 

Statssikkerhed er allerede blevet nævnt generelt i den 
indledende diskussion om krav til software i det offentlige. 
Mere specifikt, vedrørende selve softwaren: Det er velkendt 
at al programmel (både fri og ufri) har fejl. Det er også 
velkendt, at fejlene i frit programmel er færre, og udbedres 
hurtigere end i ufri software. 

Det er ikke forgæves, at adskillige offentlige instanser, 
der er ansvarlige for IT-sikkerheden i statssystemer i 
udviklingslandene kræver fri software på grund af sikkerhed 
og effektivitet. 

Uden offentlig og åben granskning af ufri software, kan 
videnskaben eller brugerne umuligt at bevise, at ufri software 
er mere sikker end fri software. Sådan en demonstration er 
umulig, fordi modellen for ufri software, i sig selv, forhindrer 
denne analyse, således at enhver sikkerhedsgaranti baseres 
kun på løfter om gode intentioner (som ikke er uvildige)
fra producenten eller producentens samarbejdspartnere. 

Det bør erindres, at i mange tilfælde indebærer licensen 
(Non Disclosure) klausuler der forhindrer brugeren i at 
offentliggøre sikkerhedsbrister i det ufri produkt. 

Vedrørende garantien: 
Det mest brugte operativsystem idag har en licens der i de 
fleste tilfælde er begrænset til mediet i tilfælde af defekter, 
men i ingen tilfælde gives kompensation for direkte eller 
indirekte skader, tab af fortjeneste osv. 

Hvis et sikkerhedshul 
i et ufrit produkt, der ikke "fixes" i tide, resulterer i at 
det lykkes for en angriber at kompromittere væsentlige 
statssystemer, hvilke garantier, reparationer og kompensation 
vil leverandøren tilbyde ifølge licensen? 

Garantier for ufri software er på ingen måde forskellige fra
de garantier der er normale for fri software, 
for så vidt den ufri software leveres "AS IS", 
det vil sige, i den tilstande de faktisk er, uden yderligere 
ansvar fra leverandørens side med hensyn til funktionalitet.

Frit programmel er ikke nødvendigvis gratis. Et krav om 
frit programmel i det offentlige, medfører ikke et sådant krav.
Selv om der er muligheder for besparelser på udgifter til 
licenser for ufrit programmel, er kravet om 
frit programmel begrundet i bevarelse af de grundlæggende 
garantier (statens?) samt i ønsket om at stimulere den lokale 
teknologiske udvikling. 
Hvis en stat skal understøtte disse principper, har den ingen 
andre muligheder end at bruge frit programmel med offentlig 
tilgængelig kode, og kun at udveksle information i 
standard formater.  

Hvis en stat ikke bruger frit programmel, vil den svække 
grundlæggende demokratiske principper. 
Heldigvis indebærer frit programmel også lavere omkostninger. 

Ifølge brev ( http://pimientolinux.com/peru2ms/document2.jpg )
fra Microsofts Administrerende Direktør i Perú, til
Edgar Villanueva Nuñez, Congressman i  Republikken Peru, 
har en undersøgelse fra Gartner Group har vist, at omkostningerne 
ved køb af programmel udgør kun 8 procent af de samlede omkostninger for
firmaer og institutioner der bruger teknologien på en rationel måde.
De resterende 92 procent af omkostningerne går til installation, 
etablering, support, vedligeholdelse, administration og "nede-tid".

<!--
In addition, in this paragraph you correctly point out that the service
components and losses due to down-time make up the largest part of the
total cost of software use, which, as you will note, contradicts your
statement regarding the small value of services suggested in paragraph
3. Now the use of free software contributes significantly to reduce the
remaining life-cycle costs. This reduction in the costs of installation,
support etc. can be noted in several areas: in the first place, the
competitive service model of free software, support and maintenance for
which can be freely contracted out to a range of suppliers competing on
the grounds of quality and low cost. This is true for installation,
enabling, and support, and in large part for maintenance. In the second
place, due to the reproductive characteristics of the model, maintenance
carried out for an application is easily replicable, without incurring
large costs (that is, without paying more than once for the same thing)
since modifications, if one wishes, can be incorporated in the common
fund of knowledge. Thirdly, the huge costs caused by non-functioning
software ("blue screens of death", malicious code such as virus, worms,
and trojans, exceptions, general protection faults and other well-known
problems) are reduced considerably by using more stable software; and it
is well-known that one of the most notable virtues of free software is
its stability.
-->
Ifølge Gartner Group og M$, udgør omkostningerne til service 
af programmel samt tab som følge af "down-time", størstedelen 
af de samlede omkostninger. 
Hvis det er sandt, kan frit programmel bidrage til betydelige 
besparelser af de øvrige omkostninger. Denne reduktion i omkostninger 
ved installation, support osv. kan mærkes på adskillige områder. 
I første omgang, vil den "competitive service model" for frit 
programmel, 
Suport og vedligeholdelse kan 
[Jeg opgiver her... nogle andre... ]

Leverandører af ufrit programmel tilbyder ofte rabatter på licenser 
ved store indkøb. Imidlertid er dette ifølge M$ kun en rabat af 
en udgift der udgør kun 8% af de samlede omkostninger.

Overførsel og konvertering af information fra en form for ufrit
programmel til 
en anden form for ufrit programmel, vil uden tvivl indebære
omkostninger, ligesom konvertering og overførsel til fri software. 
Når en politik for brug af frit programmel er blevet etableret, vil
overgang fra et system til et andet system være meget simpelt, idet 
alle oplysninger er gemt i åbne formater. 

Efter overgangen til frit programmel, vil kravet om brug af 
fri software og åbne standarder,være garanti for interoperabilitet, 
selv hvis der bruges flere forskellige leverandører 
af frit programmel og flere forskellige programmer der kan bruges 
til den samme funktion. 

Fri software kan - ligesom ufri software - bruges uden support. Enhver
der måtte ønske det, kan få support - ligesom med ufri software - hos 
lokale virksomheder eller fra internationale korporationer. 

I skrivende stund er der ingen kendte eksempler på myndigheder der
er overgået til ufri software efter at have etableret sig med fri
software.

Til gengæld kendes mange eksempler på [links] at offentlige
myndigheder der har etableret sig med ufri software vælger at overgå
til den frie software. 

Et krav om frit programmel og åbne standarder, er fuldt ud foreneligt
med ophavsretten. Fri software bevægelsen har altid respekteret 
ophavsretten og har afstedkommet en udbredt anerkendelse af 
forfattere. Navne som Richard Stallman, Linus Torvalds, Guido van
Rossum, Larry Wall, Miguel de Icaza, Andrew Tridgell, Theo de Raadt, 
Andrea Arcangeli, Bruce Perens, Darren Reed, Alan Cox, Eric Raymond, 
og mange andre, er anerkendte på verdensplan for deres bidrag til 
udvikling af programmel der bruges i dag af millioner af mennesker 
rundt om i verden. 

Hvorfor skal det offentlige og staten stille krav om frit programmel 
og åbne standarder? Burde det ikke være markedskræfterne der afgør 
hvilket produkt har størst fordel eller værdi? 

I økonomiens private sektor bør markedet afgøre hvilke produketer
bruges og der er statsindgreb utilladeligt. På den anden side er 
konklusionen ikke den samme for den offentlige sektor. Som bekendt 
behandler, arkiverer, og sender staten information som den faktisk
ikke ejer, men som borgerne har betroet den, i overensstemmelse med 
loven, uden at have mulighed for andet. Som modvægt (counterpart) til 
dette lovkrav, må staten tage ekstreme midler i brug til at sikre 
integriteten, fortroligheden, og tilgængeligheden til denne
information. Brugen af ufrit programmel rejser alvorlig tvivl om 
hvorvidt disse betingelser kan opfyldes, savner konklusive beviser 
i denne henseende og er derfor ikke brugbar i den offentlige sektor. 

Behovet for et krav om brug af frit programmel og åbne standarder i 
det offentlige, baseres for det første, på de grundlæggende principper 
nævnt ovenfor vedrørende software. For det andet er der behov for
kravet idet staten ikke er en ideel homogen entitet, men snarere 
af flere enheder med forskellig grad af autonomi til at træffe
beslutninger. Idet det faktisk er upassende at bruge ufrit 
programmel i det offentlige, vil kravet om brug af frit programmel 
og åbne standarder, forhindre de enkelte statsansatte i at 
kompromittere den information der faktisk tilhører borgerne. 
Kravet udgør frem for alt en bekræftelse i relation til styring 
og kommunikation af oplysninger i brug idag, det baseres på 
det demokratiske princip om åbenhed for offentligheden. 

I overensstemmelse med universelt vedtagne princip, har borgeren ret
til at kende al information der holdes af staten og som ikke falder
under velbegrundede love om hemmeligholdelse. 
Programmel håndterer information og er i sig selv information. 
Information i et særligt format der kan fortolkes af en maskine 
for at udføre handlinger, men samtidig væsentlig information 
alligevel fordi borgeren har en legitim ret til at kende, for 
eksempel, hvordan hans/hendes afstemning behandles eller hvordan 
skatten beregnes. Til dette formål skal borgeren have fri adgang 
til kildeteksten og - hvis han/hun ønsker det - kunne bevise 
programmerne der bruges til beregning af afstemninger eller 
beregninger af skatter. 


-- 
med venlig hilsen, Anna Jonna Armannsdottir       
                       ...ooO0Ooo...
Hvis du vil agere som et frit menneske, nytter det ikke noget, at andre 
gemmer din identitet. Du bliver udnyttet, gjort til en slave af et 
digitalt marketingssystem som har defineret, hvad du må og ikke må.
tidligere brancheanalytiker Edward O'Hara om Microsofts .Net-strategi  
ifølge sslug@sslug i Ingeniøren IT pp. 12, 2002-05-03





 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:16 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *