Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg
 

Softwarepatenter - nej tak

Denne artikel blev bragt af dagbladet Information - den 1/9-2000

"Hvis teknologien havde været privatejet, var den aldrig gået i luften", har opfinderen af Word Wide Web sagt. Et patent ville have gjort ham rig - men hele verden fattigere. - Undtagen på retssager

Af medlemmer af SSLUG

Et patent giver en opfinder monopol på anvendelsen af en opfindelse. Et softwarepatent giver monopol på anvendelsen af en ide eller metode, der bruges i software. Der er tale om monopol i den forstand, at man kan forhindre andre i erhvervsmæssig brug af ideen/ metoden, hvad enten det drejer sig om komplicerede, tekniske metoder og om enkle ideer - for eksempel patentet på at en webside bruger et billede af en indkøbsvogn til at vise kunden hvilke varer vedkommende har valgt i en handel via Internettet. At opnå patent på software er meget udbredt i USA, men har hidtil kun været muligt i et meget begrænset omfang i Europa. Dette er tilsyneladende ved at ændre sig. I juni i år har Det europæiske Patentkontor foreslået indførelse af softwarepatenter i form af et ændringsforslag til den europæiske patentkonvention, som Danmark er tilsluttet. Formålet med softwarepatenter (og patenter i det hele taget) er at fremme den teknologiske innovation. Patenter skal beskytte innovative firmaer mod efterligninger af deres ideer, således at de får større incitament til at investere i forskning og udvikling. Samfundet tilgodeses via kravet om at patenter offentliggøres, hvorefter andre firmaer har lov til at bruge ideen efter udløbet af de 20 år som et patent gælder. Vi vil argumentere for, at softwarepatenter i praksis ikke fremmer innovationen.

I Danmark og det øvrige Europa har software hidtil været beskyttet af ophavsret, ikke patentret. Patentloven indeholder simpelthen en undtagelse netop for software. Indehaveren af ophavsretten til et program kan forbyde kopiering af programmet, ligesom en forfatter af litteratur kan forbyde andre at kopiere hans eller hendes værk. Men indehaveren af et softwarepatent vil have langt mere vidtgående ret til at forhindre andre i at skrive et program, der anvender den patenterede metode eller ide. Selv om programmer ikke er kunstneriske produkter, giver det god mening at anvende ophavsretten, for programmer er dybest set tekst. Kildeteksten til et program er en tekst bestående af instruktioner til computeren. Og det er faktisk sådan, at kildeteksten til mange programmer indledes med at programmøren/ forfatteren bruger det lille (c) til at gøre opmærksom på at ophavsretten tilhører vedkommende personligt, en organisation eller et firma. Det nye forslag fra Det europæiske Patentkontor fjerner undtagelsen af computerprogrammer. Hvis dette vedtages vil den ophavsretligt baserede beskyttelse blive suppleret med den langt mere vidtgående beskyttelse via patenter.

Amazons 1-klik-patent er et af mange eksempler på softwarepatenter uddelt i USA uden at der foreligger en teknologisk innovation: Internet-boghandlen Amazon har i USA fået patent på bestilling af en bog via Internettet med et enkelt muse-klik. I oktober 99 anlagde Amazon sag mod sin største konkurrent, Barnes & Noble, for at krænke dets patentrettigheder, og en domstol i Seattle gav i december Amazon medhold i en foreløbig kendelse. Barnes & Noble måtte så ændre deres websider med online-handel, og nu er det blevet mere besværligt for kunder at bestille en bog. Der var vel at mærke ikke tale om at Barnes & Noble havde kopieret Amazons programmel; Barnes & Noble havde selv udviklet et nyt program. Amazons 1-klik-teknik er imidlertid en fuldstændig indlysende anvendelse af en teknik (baseret på de såkaldte cookies), som var både kendt og vidt udbredt i 97, da Amazon indgav patentansøgning. Kort fortalt er en cookie et stykke ekstra information, der sendes mellem webbrowser (kunde) og webserver (boghandel). I dette tilfælde bruges cookien til at identificere kunden overfor Amazon, som derefter genbruger kundens kreditkortsdata, i stedet for at spørge om dem igen.

Hvis en patenteret ide - som i Amazon-tilfældet - er indlysende, er der ikke tale om en langvarig indsats med forskning og udvikling, som der er en risiko for firmaet ved at investere i, og en samfundsinteresse i at beskytte med et patent. Ydermere er patentering af allerede kendte ideer fuldstændig urimelig - det har karakter af tyveri fra de virkelige ophavsmænd og -kvinder. I dette tilfælde er det tyveri fra samfundet, fordi opfinderne af de basale webteknologier, der ligger til grund for Amazons 1-klik-teknik, har stillet dem gratis til rådighed for alle. Dette argument går på patent-praksis i USA, ikke selve ideen om software-patenter, men praksis viser at de amerikanske patentmyndigheder ikke håndhæver patentlovens krav om, at opfindelser skal være originale og ikke-indlysende. En del af forklaringen kan være at med over 20.000 softwarepatenter udstedt alene i 99 har de amerikanske patentmyndigheder ikke den fornødne kapacitet til kritisk efterprøvning. På grund af den ekstremt hurtige teknologiske udvikling på IT-området er det tvivlsomt om Det europæiske Patentkontor vil kunne gøre det bedre end i USA. Og uanset om man kan etablere en mere kritisk praksis i Europa kan man frygte at konsekvensen af en harmonisering med USA vil være at junglen af trivielle, amerikanske softwarepatenter får europæisk gyldighed. Den lette adgang til softwarepatenter i USA forsvares af og til med et argument om at man kan anfægte et patent og få det omstødt - før man selv bliver anklaget for at krænke patentet. I Danmark kan man ved at betale nogle tusinde kroner få patentmyndighederne til at revurdere et patent, hvis man f.eks. mener at kunne dokumentere, at den patenterede ide ikke er original. I vore øjne er det imidlertid uacceptabelt med en retstilstand, hvor man som firma eller privatperson er nødt til at rejse sager ved domstole eller patentmyndigheder for at omstøde uretmæssige patenter.

Der er altid en anden part, der betaler for patenthavernes fordel, også selv om opfindelsen er reel. Hvis patenthaveren har indtægter på at licensere en patenteret ide, ja så har andre firmaer den tilsvarende udgift. Udgifterne vil især skulle afholdes af mindre og nystartede softwarefirmaer, som ikke selv har patenter, hvorimod mange større og etablerede softwarefirmaer i USA indgår aftaler om fri brug af hinandens patenter. Softwarepatenter vil således have tendens til at beskytte etablerede firmaer mod nystartede firmaer, og dermed begrænse konkurrencen og tilgangen af firmaer med nye ideer.
Patenthaveren kan også vælge at forhindre konkurrenterne i at bruge ideen overhovedet, hvorved innovationsprocessen svækkes i den forstand at teknologien ikke spredes. Det er særlig vigtigt med netværks-relateret teknologi, hvor spredning af en metode er en forudsætning for at teknologien realiseres.
Tim Berners-Lee, der opfandt selve Word Wide Web, dvs. den grafiske, klikbare grænseflade til Internettet, er blevet spurgt om det ikke har ærgret ham, at han ikke har kunnet "score kassen" (cash in) på web'en. Han svarede: "Hvis teknologien havde været privatejet (proprietary), var den aldrig gået i luften. Beslutningen om at gøre web-en til et åbent system var nødvendig for at den kunne blive universel". En af de faktorer, der har skabt web-ens udvikling, er at browsere og servere har kunnet fås gratis. Hvis alle brugere af Berners-Lees ideer skulle betale licens, havde web-en simpelthen ikke eksisteret i dag. Unægtelig det modsatte af at fremme innovation. Uden web intet forretningsgrundlag for bl.a. Amazon.

Der er stort set ingen samfundsmæssig fordel ved frigivelsen af software-patenter efter den 20-årige gyldighedsperiode. I IT-branchen vil en 20 år gammel teknologi normalt være forældet. Selv en periode på to-tre år er innovationsmæssigt meget lang tid. Ja, alene den tid det tager at udvikle en efterligning udgør en slags beskyttelse af innovative firmaer. Et centralt konkurrence-parameter for IT-virksomheder er intellektuel kapital i form af teknologisk og markedsmæssigt kendskab. Hvis et firma har intellektuel kapital til selv at udvikle de teknologisk og markedsmæssigt rigtige ideer, og et andet firma kun evner at efterligne, så vil sidstnævnte som oftest alligevel være håbløst bagefter. Man skal huske at ophavsretten tvinger efterligneren til at udvikle sin egen version af programmet, hvilket kan være uhyre tidkrævende. De almindelige regler om forretningshemmeligheder, industrispionage osv. gælder selvfølgelig også på IT-området.

Derimod kan softwarepatenter blive et særdeles stort problem for udviklere og brugere af Open Source-software - eksempelvis operativsystemet Linux, som vores forening SSLUG er en brugergruppe for. Linux og andre Open Source-programmer kan frit kopieres, ligesom enhver har ret til at foretage ændringer i kildeteksten, forudsat at de stiller ændringerne til rådighed for andre på de samme betingelser. Linux er hovedsagelig skabt af privatpersoner, der har arbejdet gratis i deres fritid.
Udviklerne af Open Source-programmer har reelt ikke mulighed for at sikre sig, at programmerne ikke krænker et eller andet patent. Det vil betyde, at den, der anvender programmerne i erhvervsmæssigt regi, uforvarende kan krænke et patent.
Hvis en patentindehaver får medhold i, at et patent er krænket af et program, kan det ikke anvendes erhvervsmæssigt uden tilladelse fra patentindehaver, hvilket kan kræve at der betales en licens til vedkommende. Og da Open Source-programmer er gratis, skabes der ikke salgsindtægter til at dække betalingen af en sådan licens. Der er heller ikke penge til at rejse sager for at omstøde et patent. I dag er Open Source-bevægelsen en af de rigeste kilder til innovation indenfor IT, og vi har allerede set mange succeshistorier. For eksempel anvender over 60% af alle webservere på Internettet Open Source-webserveren Apache.

SSLUG ser det som afgørende, at de europæiske lande ikke indfører softwarepatenter. Undtagelsen af computerprogrammer i europæisk patentlovgivning skal fastholdes. De europæiske lande bør arbejde for at USA og Japan overtager den nugældende europæiske holdning på patentområdet. Endelig bør man i Europa stoppe den seneste tendens til at uddele softwarepatenter på trods af den stadig gældende undtagelse. En fastholdelse af undtagelsen vil give den størst mulige valgfrihed for virksomheder og private forbrugere til at vælge det bedste og billigste software til den givne opgave - herunder også til at vælge gratis open source software.
Det eneste helt sikre ved at følge i USAs fodspor synes at være udgifterne til selve patentsystemet: ansøgninger, retsager, skattekroner til patentmyndighederne... Oven i købet er de hidtidige retsager om softwarepatenter i USA måske kun forpostfægtninger, eftersom de fleste patenter endnu ikke er søgt håndhævet. Indehaverne af de tusindvis af amerikanske softwarepatenter opretholder en slags væbnet neutralitet, som kan udvikle sig til et ragnarok af vanvittige, ressourcekrævende og lammende retsager. Amerikanerne løber en alvorlig risiko med tilladelsen af softwarepatenter. Det behøver vi ikke at gøre i Danmark og Europa.


Artiklen er skrevet af Anne Østergaard, Carsten Svaneborg, Hanne Munkholm, Keld Jørn Simonsen og Niels Jørgensen fra Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG), en svensk/dansk forening, der arbejder for at fremme fri og åben software.

 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2004-03-07, klokken 21:25 .
 

Denne side vedligeholdes af Peter Toft (<pto@sslug.dk>)