Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg
 

Høring af Basic Proposal i forbindelse med revision af den Europæiske Patentkonvention.

SSLUG's officielle svar til Patent- og Varemærkestyrelsen

Til
Patent- og Varemærkestyrelsen
Erhvervsministeriet
Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup
E-mail: pvs@dkpto.dk København, den 3. november 2000

Høring af Basic Proposal i forbindelse med revision af den Europæiske Patentkonvention. Med brev dateret den 24. oktober 2000 anmoder PVS om SSLUG's bemærkninger til Basic Proposal. Vi skal bemærke, at svarfristen er uacceptabelt kort. Denne høring kunne have været foretaget tidligere.


SSLUG´s konklusion:

Vi indstiller til den danske regering, at der på EPO' s Regeringskonference 2000 i München i november slet ikke stemmes om en ændring af Artikel 33 og 52 i forslaget til ændring af patent- konventionen. Men skal der være afstemning, så skal Danmark stemme imod begge forslag.

Hele problematikken omkring softwarepatentering i Europa har en så stor indvirkning på udviklingen af vores informations- samfund, at der må foretages både dybtgående og brede undersøgelser på flere samfundsfelter end blot de rent økonomiske, inden der kan tages stilling på et samfundsmæssigt tilfredsstillende grundlag. Se også den tyske justitsministers udtalelser til pressen: [http://www.spiegel.de/druckversion/0,1588,100120,00.html]

Det faktum, at EU-Kommissionen, Direktoratet for Indre Marked den 19. oktober startede en høring via Internettet med svarfrist den 15. december, taler også for en udsættelse af beslutningen om at fjerne undtagelsen for patentering af computerprogrammer i Artikel 52 under EPO regeringskonferencen i november. [http://www.europa.eu.int/comm/internal_market/en/intprop/indprop/soften.pdf] Afstemningsresultatet 10-9 i EPO´s Administrative Råd i september 2000 viser bestemt ikke, at der blandt EU-landene er et overbevisende flertal for at fjerne undtagelsen for patentering af computerprogrammer på EPO-regeringskonferencen i november, hvor hver stat har en stemme.

Såfremt små stater, der ikke er medlemmer af EU skulle få held til at stemme for EPO-forslaget, vil det virke meget uacceptabelt for et meget stort antal EU-borgere, hvis lande som Tyskland, Frankrig, England, Spanien, Portugal og de nordiske lande vil afvente resultatet af EU-høringen og supplerende uvildige undersøgelser.

Vi må huske, at EU ikke blot er et samarbejde mellem kapitalstærke firmaer, men burde være borgernes Europa. Borgerne burde være med til at definere samfundets udvikling og ikke "uafhængige rapporter" fra patentinteressegrupper som Intellectual Property Institute (IPI). Se: Graham Lea fra The Register. "Patent lobby get in early for EU consultation process." [http://www.theregister.co.uk/content/1/14305.html]

Vi vil også nævne, at SSLUG den 23. oktober 2000 har gjort Kommissær Frits Bolkestein opmærksom på vores holdninger til EPO-forslaget: [http://petition.eurolinux.org/consultation/viewMail?oid:int=1] (brev fra pto@sslug.dk) og [http://www.sslug.dk/emailarkiv/itpolitik/2000_10/msg00442.html]

Vi vil i det følgende gøre rede for vores klare anbefaling om at specielt Artikel 52 og Artikel 33 ikke bør ændres i den retning som det fremgår af Basic Proposal.

Generelle bemærkninger:

Gennem det sidste halve års tid har der været en meget intensiv debat om værdien af patentering af computerprogrammer og algoritmer. Patenter på computerprogrammer eller software er en relativ ny foreteelse. Først efter 1994 har de store softwarefirmaer i USA udtaget patenter på programmer. Før dette tidspunkt klarede de sig udmærket uden patenter. Som eksempel kan nævnes, at firmaer som f.eks. Microsoft har skabt deres fremgang primært udenfor patentområdets domæne.

Baggrunden for at der kan udstedes patenter er, at beskytte opfindere og at gøre opfindelsen alment kendt for at fremme udviklingen.

Før der træffes en beslutning i spørgsmålet om softwarepatenter er det af yderste vigtighed, at der på forhånd foretages en grundig neutral undersøgelse af disses effekt på udviklingen af informationssamfundet, og i hvilken grad softwarepatenter vil påvirke borgernes muligheder for frit at kunne anvende og deltage i det fremtidige informationssamfund.

Open Source samfundet er imod softwarepatenter. Softwarepatenter vil begrænse muligheden for at skabe frie og innovative programmer, der kan bruges og forbedres af alle. Begreber som e-post, world-wide-web, softwaren til at sende websider og e-post over Internettet er innovationer, der er skabt og udviklet inden for Open Source samfundet. Både e-post og world-wide-web har skabt mange muligheder for demokratiet, for den enkelte borger, og for kommercielle interesser.

Softwarepatenter vil også have en negativ effekt for små innovative firmaer, der ikke har råd til de udgifter, der er forbundet med en juridisk undersøgelse af, om deres programmer overtræder store firmaers patentportefølger. Små innovative firmaer er i kraftig vækst for tiden. Internet økonomien er anslået til at være 10% af omsætningen i dansk industri i år 2000. se "Danmark.com - Kortlægning af de danske internetpionerer" af PLS RAMBØLL (side 18 - 21).

I øvrigt er det yderst få personer, der læser og studerer de udstedte patenter. De er alt andet end let tilgængelig læsning selv for fagfolk.

Spørgsmålet om hvorvidt softwarepatenter fremmer udviklingen har mest været undersøgt af økonomer, og undersøgelserne viser, at softwarepatenter i bedste fald ikke har nogen positiv effekt på udviklingen.

EU - IPI-rapporten:

Dette fremgår blandt andet af IPI-rapporten, der er publiceret af EU- Kommissionen. Samt af den rapport der er bestilt af den franske administration [http://www.pro-innovation.org] og af forskellige andre artikler skrevet af økonomer.

USA - Bessen og Maskin-rapporten:

På basis af en model af sekvential innovation konkluderer Dr. James Bessen (Harvard) og Professor Eric Maskin (MIT) at softwarepatentering virker hæmmende for udviklingen. Se: "Sequential Innovation, Patents and Imitation", [http://www.researchoninnovation.org/patent.pdf].

Effekten af software patenter kan kvantitativt måles ved forholdet mellem udgifter til forskning og udvikling og indtægter i form af salg. Erfaringen fra USA er, at dette mål er uforandret for de firmaer, der udtager hovedparten af softwarepatenterne. Konklusionen er, at støtten til forskning og udviklingsudgifter i form af software patenter ikke medfører en stigning i indtægter fra salg af software.

Danmark - PLS-rapporten:

I Danmark har der kun været udført en kvantitativ undersøgelse blandt danske firmaer med et vist fokus på softwarepatenter - "Danmark.com - Kortlægning af de danske internetpionerer" af PLS RAMBØLL - se side 95+96. [http://www.pls-ramboll.com/DanmarkCom/index_forside.html].

Konklusionen mht. software patenter er ikke klar i rapporten, men kun 15% er utilfredse med den nuværende situation, og kun 11% agter at bruge muligheder for patentering i høj eller meget høj grad. Rapporten nævner også at effekter fra eventuelle ændringer i lovgivningen mht. software patenter vil brede sig til virksomheder, der ikke påtænker at udtage patenter, idet software patenter skaber muligheder for e-BZ virksomhed, analogt med domænehajer, der besatte ubrugte men værdifulde internet-domænenavne (fx. www.windows95.com og alle danske kommune navne).

Hvad vinder samfundet?

Det er en helt anden sag, om softwarepatenter overhovedet egner sig til videndeling? Igen er det vores vurdering, at svaret er nej. For andre firmaer er det forbundet med store vanskeligheder at lave en videreudvikling ud fra et patent. Langt oftere ser man enten en blokerende effekt, eller hvor det er muligt, at andre firmaer undgår disse løsninger - enten pga. den strategiske betydning eller simpelthen på grund af den prisforøgelse, der ligger i at skulle betale licens for konkurrentens patenter.

Det meste af tiden dækker softwarepatenter faktisk logisk abstrakte principper (algoritmer). Sådanne algoritmer er i princippet ikke anderledes end bage- eller strikkeopskrifter og kan implementeres ved hjælp af software eller ved hjælp af microchips eller manuelt af en person.

I de tilfælde, hvor implementeringen sker ved hjælp af software, kan viden med hensyn til de tekniske aspekter deles ved, at kildeteksten til den anvendte software er tilgængelig. Ligesom et billede svarer til tusinde ord, så svarer kildeteksten til en lang beskrivelse af algoritmens funktion.

Visse firmaer udgiver i dag kildeteksten til deres software. Af disse er nogle privatejede (som for eksempel Sun Solaris). Andre er Open Source (som for eksempel Linux). I alle tilfælde er adgang til kildeteksten af stor betydning for brugere og udviklere. Ikke alene giver den os adgang til at dele tekniske kundskaber og viden udviklerne imellem, men den garanterer også for interoperabilitet, da hemmelige formater og funktioner ikke kan skjules i en offentligt tilgængelig kildetekst, og offentlig adgang til kildeteksten sikrer at mange kan bidrage med at finde og rette fejl. Dette er hovedgrundlaget for den høje grad af innovation, der kan ses inden for Open Source.

Introduktionen af softwarepatenter skaber en helt ny situation, hvor firmaer udsætter sig for en større risiko, hvis de udleverer deres kildetekster. Alene på grund af det faktum, at adgang til kildeteksten gør det lettere for konkurrerende firmaer at finde eksempler på påståede overtrædelser eller på meddelagtighed i overtrædelser. Det i sig selv tilskynder mest til at lade være med at vise kildeteksten, og det vil være til skade for muligheden for videndeling. Dette aspekt har der ikke været taget hensyn til i EU-Kommissionen, DG 19, Indre Marked.

Vi mener også at den rapport, som EU-kommissionens har offentliggjort (lavet af lobby organisationen IPI) er behæftet med 2 fejl/mangler.

"Teknisk" på engelsk "technicity" er et af de bærende elementer i patentretten. Kun tekniske opfindelser skal være patenterbare. Dette kan alle sikkert blive enige om. Men det kræver en definition af "teknisk", som ikke gives i EU´s høring. Man har indtryk af, at i EPO´s øjne er alt "teknisk".

Oprindelig var definitionen af "teknisk" meget snæver. "Teknisk" blev defineret af Professor Kolle, en anerkendt juridisk forfatter, for mere end 23 år siden. Professor Kolle skrev også, at det at betragte computerprogrammer som tekniske var meget farligt, fordi det vil lede til at betragte alt som værende "teknisk". Dette er den egentlige risiko i forbindelse med softwarepatenter.

Såfremt undtagelsen for computerprogrammer fjernes fra Artikel 52 i München Konventionen, vil software blive betragtet som "teknisk", og så vil ordet "teknisk" miste sin betydning helt. For alt vil kunne betragtes som "teknisk". Dette vil føre til et patentsystem helt uden grænser som i USA. Man skal bare tænke sig en teknisk strikkeopskrift eller en teknisk bageopskrift.

IPI-rapporten nævner forskellige scenarier. Den anser det, at overføre EPO-praksis til lov som status quo. Dette er en fejl, fordi praksis i de fleste tilfælde er i strid med national praksis i de fleste EU- medlemslande. National praksis har prioritet i forhold til EPO praksis på patentområdet (fordi EPO´s praksis ikke er lov, men jurisprudens vedrørende patentudstedelse).

Faktisk vil det at overføre EPO´s patentpraksis til EU-lovgivning føre til meget store forandringer i europæisk patentlov og patenttankegang. Dette kan være til stor skade for udviklingen især for små og mellemstore virksomheder, og de udgør i dag majoriteten af innovative europæiske Internet virksomheder.

Et scenario, som IPI-rapporten slet ikke nævner, er den rigtige status quo: at kræve, at EPO handler i overensstemmelse med den nuværende skrevne lov og national praksis.

Vi skal definere retningslinier:

Det, der bør gøres er altså at sørge for, at undtagelsen for patentering af computerprogrammer ikke bliver fjernet. Dernæst mener vi, at der bør udarbejdes nogle meget præcise retningslinier fra juridisk og politisk hold, der gør, at EPO og de nationale patentstyrelser er klar over hvad der reelt er afskåret fra patentering. Vi ser dette som den eneste måde at undgå en udhuling af München Konventionen.

Et første problem, der skal løses, er at få defineret klart, hvad der egentlig menes med software.

EPO har taget initiativ til at ændre Den Europæiske Patentkonvention nu, fordi EPO ønsker at harmonisere lovgivningen i medlemslandene, så lovgivningen kommer til at afspejle den praksis, som stammer fra EPO´s egne afgørelser. Der har ikke i de seneste mange år været nogen større domspraksis på softwarepatentområdet hverken i USA eller ved de nationale domstole i medlemslandene i Europa. Det er ikke normalt, at de, der skal opretholde loven, selv kan afstikke grænserne i praksis og derefter kræve at få denne lovoverskridende praksis ophøjet til lov - i dette tilfælde i konventionsform.

Af hensyn til borgernes og firmaernes mulighed for at have offentlighed i forvaltningen mener vi ikke, at EPO med den meget lukkede arbejdsform bør have mere magt. Det virker i strid med danske grundholdninger om demokratiets ukrænkelighed.

Det kan nævnes, at EuroLinux-Alliancen på få måneder har indsamlet over 53.000 europæiske underskrifter (heraf ca. 2.500 danske). Underskrifter fra enkeltpersoner og firmaer, som er imod at tillade patentering af computerprogrammer. Se:[http://petition.eurolinux.org].

Danmark - IFO-rapporten:

Til grund for forberedelserne til EPO-konferencen har der i Danmark for Patent- og Varemærkestyrelsens regning været foretaget en såkaldt uafhængig kvalitativ undersøgelse af Institut for Opinionsanalyse. I den forbindelse skal vi henvise til de bemærkninger, der allerede fremgår af debatforum på PVS's hjemmeside. Se: PVS' debatforum [http://www.dkpto.dk/debat/default.asp]. * [http://www.dkpto.dk/debat/topic.asp?TOPIC_ID=14&FORUM_ID=5&CAT_ID=1] * [http://www.dkpto.dk/debat/topic.asp?TOPIC_ID=17&FORUM_ID=5&CAT_ID=1]

Høringssvaret - i forbindelse med behovet for flere undersøgelser - nævner, at den af PVS iværksatte undersøgelse i høj grad afspejlede PVS' egen og patent-agent-branchens synspunkter, hvorimod softwareproducenternes og -brugernes eventuelle behov for softwarepatenter ikke har været ordentligt undersøgt.

Det er en selvfølge, at det er regeringen og ikke PVS, der træffer afgørelse om den danske holdning, noget andet er hvem regeringen lytter til, og det er pointen i høringssvarets understregning af behovet for flere og reelt uvildige undersøgelser.

Artikel 33

Udover at tillade softwarepatenter indeholder forslaget fra EPO til ændring af patentkonventionen også et forslag om udvidet kompetence til EPO, Administrative Council til at ændre traktaten i fremtiden uden at afholde konferencer som den i november måned 2000.

Det er vores indtryk, at dette administrative råd er en slags bestyrelse, der udpeger direktør/præsident og har det øverste ansvar.

"Article 33.
Competence of the Administrative Council in certain cases.
(1) The Administrative Council shall be competent to amend the following
provisions of this Convention [... tekst udeladt ...] to
bring them into line with an international treaty or European Community
legislation on patents." (s. 28).
I den ledsagende tekst til forslaget er ændringen forklaret således:
"This new competence would allow any consensus already achieved at EU,
WIPO or WTO level to be directly echoed in the EPC and would thus avoid
having to hold revision conferences for the sole purpose of adapting the
EPC to texts already adopted by all or a majority of contracting
states". (s. 28)

Hvis WTO f.eks. skulle vedtage at gå ind for softwarepatenter, så kan rådet ændre traktaten ved en administrativ beslutning? Vi frygter bl.a. en situation, hvor de genstridige medlemslande ikke selv vil vedtage softwarepatenter på den kommende konference og artikel 33, dernæst giver mulighed for indføre softwarepatenter via en stærkt forøget magt. Vi må på det skarpeste tage afstand fra denne ændring.

Artikel 52:

Såfremt man stemmer for at fjerne undtagelsen: "computerprogrammer som sådan" fra Artikel 52 vil man give det signal, at computerprogrammer er patenterbare.

I dag har man i flere medlemslande haft den forståelse og praksis, at computerprogrammer ikke uden videre kunne patenteres.

Den praksis, vi har været vidne til i USA, har da også virket skræmmende. Vi har set en lang række eksempler på utroligt trivielle patenter. Vi henviser til de eksempler, der fremgår af vor artikel i Information den 1. september 2000: "Softwarepatenter - nej tak!". [http://www.sslug.dk/artikler/no_to_software_patents.html]

Der synes ikke at have været den ting under solen, som ikke har kunnet patenteres. Til gengæld er der meget sparsomme retsafgørelser, der efterprøver, om et patent har været retmæssigt udstedt i henhold til gældende lovgivning.

Det faktum, at der ved udstedelse af et patent på et computerprogram, overhovedet ikke sker nogen undersøgelse for prior art af kildeteksten, er efter vor mening en så stor mangel ved undersøgelserne, at vi skønner, at der ikke vil være nogen reel mulighed for patentmyndigheden for at finde ud af, om der er prior art.

Der udvikles i dag så store mængder kildetekst til programmer, at det ikke er menneskeligt muligt - selv for måske 100 mand - at afgøre om en software konstruktion findes allerede. Alene i Open Source verdenen findes mange milliarder linier kildetekst, dvs. prior art, i en form som programmører kan forstå, men hvis form ikke svarer til patentansøgningers indhold.

At man hos PVS og andre patentmyndigheder nøjes med at beskrive selve ideen, opfindelsen i de specielle patentsproglige termer gør, at mange erfarne softwareprogrammører ikke er i stand til at genkende en bestemt idé ud fra den sproglige beskrivelse. Det er ej heller muligt præcist at angive rækkevidden af patentet. Her adskiller softwarepatenter sig fra traditionelle patenter.

Der er yderligere den særlige ting ved software, at idéen ofte er bærer af en information. Dette er specielt for computerprogrammer og bevirker, at vi tvinges til at tage stilling til, om samfundsudviklingen tager skade ved at et patent på en mindre avanceret idé effektivt bremser for udviklingen af mere tidssvarende løsninger. Fremskridt sker oftest ved små forbedringer.

Det skal også pointeres, at software er repræsentation - en kombination af teknik og information. Man kan ikke skelne mellem, hvad der er intellektuelt og teknisk. Denne sammenblanding af metoder og information bør ikke kunne patenteres. Det er en særdeles farlig kurs at følge.

På SSLUGs vegne -
Med venlig hilsen

Peter Toft, Bestyrelsesformand SSLUG
Mosebakken 23
2670 Greve


Foreningen SSLUG er en økonomisk og politisk uafhængig forening med ca. 6000 medlemmer, der har hjemmeside http://www.sslug.dk
 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2004-03-07, klokken 21:25 .
 

Denne side vedligeholdes af Peter Toft (<pto@sslug.dk>)