Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg
 

Open Source (TM)

Af Kenneth Geisshirt og Peter Toft, SSLUG

En af de mest spændende udviklinger på software fronten det sidste stykke tid er konceptet Open Source (TM), der dækker over frigivelse af kildeteksten til et program. Dette sker under en licens, der giver lov til at alle - uanset kulturelle og geografiske skel - må anvende og ændre kildekode efter behov, og derefter frit videregive den modificerede kode under samme licens.

Hvad er der galt med Free Software

Nogle vil sige at indledningen ikke bringer noget nyt, idet vi førhen har man talt om frie programmer (free software og freeware). Problemet med disse betegnelser har affødt en del debat om hvad begreberne egentlig dækker over. Det har bestemt været et problem at der var flere betegnelser som næsten var det samme og det var ikke helt klart hvad der ligger i betegnelsen "fri".

Er et program frit, hvis man kan få programmet uden at betale, men kun på binær form? Er det frit hvis man kan få kildeteksten, men ikke må ændre den og distribuere videre?

Nogle af de omtalte problemer ligger i selve ordet "fri" - på engelsk "free". Det engelske ord har nemlig to betydninger; fri (som i frihed) og gratis. En stor fordel ved at opfinde et nyt samlende navn er at mange forretningsfolk langt nemmere kan acceptere selve navnet Open Source - fremfor begreber som indeholdt ordet free. Der ligger simpelthen en psykologisk barriere i selve navnet free. For os danskere er ordet "fri" mindre tvetydigt, men vi ser ofte, at ordet bliver forkert oversat (husk på den danske oversættelse af FN's menneskerettigheder, hvor der stå "free education" som i den danske oversættelse er blevet til "gratis uddannelse").

For at en gang for alle at få et samlende navn med klar definition for anvendelsen blev konceptet Open Source (TM), registreret som et beskyttet navn, så grundlaget ikke kan anfægtes. På rekord tid er navnet Open Source (TM) blevet adopteret som et samlende navn alle accepterede. Naturligvis er licensen opbygget på en måde, der gør at alle kan anvende navnet Open Source (TM), uden afgift, blot det anvendes korrekt.

Hvorfor udvikle Open Source software

I det følgende vil vi prøvet at se lidt på hvilke grunde der kan være til at frigive kildeteksten til sit program? Og hvilke implikationer har dette for fremtiden af det programmel man har eller vil udvikle. Endvidere kommer vi med et forslag til en ny udviklingsmodel, som i mange tilfælde vil betyde en ikke ubetydelig acceleration af udviklingsprocessen.

Først kan vi se på et firma med almindeligt hierarki i forhold til hacker-kulturen (positive programmører med trang til at lave de bedste programmer, hvilket ikke må at forveksle med crackere, som er destruktive personer). Hvis et firma ansætter dobbelt så mange personer vil deres produktivitet ikke stige til det dobbelte. Der skal et større antal personer i firmaet til at styre de små ting som følge af væksten er blevet større. Firmaerne skal også have ledere som ikke lave produktion eller udvikling osv. Hacker kulturen er traditionelt meget flad og ektremt levende. Det er helt klart en trend som vi vil se mere til. Et firma som Oticon har været med stort helt praktiseret den flade struktur i lang tid.

Firmaet skal markedsføre sine produkter og sørge for at de er nogenlunde up-to-date og lige præcis opfylder kundens forventninger. Ofte er kvalitet bestemt af en salgspris, og hvad markedet kan bære, fremfor at levere det bedste, der kan laves. Det er selvfølgelig groft simplificeret, men det er ofte meget sandt.
I Open Source samfundet arbejder man helt anderledes. Enhver kan komme med egne ideer for hvordan fremtiden skal udvikle sig, og fanger ideen an, så dannes grupper, som får udtænkt og udført programmeringsprojekter til gavn for os alle. Der er altså ingen reel global leder af projekterne som helhed, men ligesom i det vilde vesten er enhver sin egen herre og småsamfund dannes alt efter hvem der har lyst til at arbejde sammen. Umiddelbart lyder dette som det rene kaos, men det er en ny udviklingsstrategi som har sin styrke. Det er som fraktaler - et kaotisk system, men underligt nok der kan findes masser af orden og og system i det.

Den ultimative fordel med Open Source er at den sikrer aktivitet og fremdrift. Lederen af et projekt anerkendes for at få projektet til at gå fremad og at få det til at blive en succes i alles øjne. Oftest er lederen af et projekt den som har starten ideen, men man skal forstå at en person som Linus Torvalds som startede Linux projektet kun er lederen idag, fordi han til stadighed beviser, at han er den rigtige leder.

Haves en god ide, men projektet måske mangler en dynamisk leder vil andre med visioner gradvist tage over, og projektet vil gå videre. Og det skal understeges at Open Source er tæt knyttet til Internettets succes og kontaktformer, hvor antallet af aktive deltagere hastigt er på vej op.

Glosen "den globale landsby" er nu helt rigtig. De personer som deltager i et projekt vil ofte have helt anden kulturel baggrund end en selv, men kontakterne, diskussionerne og resultaterne er ofte spændende og ofte med en kvalitet som uden problemer kan leve op til kommerciel software. Specielt med hensyn til stabilitet er hacker samfundet alle firmaer overlegne. Generelt hjælper man hinanden og særligt svære problemer kan gå hen at blive til udfordringer som giver ære og anseelse til den som knækker nøden. Igen skal det bemærkes at disse måder at arbejde på ofte slet ikke tilfældet i et firma.

Ud over Internettets sammenbinding af folk så er der også et kulturelt mønster i det. Det er i høj grad fordi mange har en indtjening ved siden af og syner det er sjovt at deltage. Der er en form for gave-bytteri vi laver. Vil mange mennesker have din gave - dvs. dit programmel - som du præsenterer for dem, så stiger aktiviteten for projektet og antallet af aktive og positive tilbagemeldinger vil gøre, at det er sjovt og spændende at have delt ideen med alle andre.

Hvad med penge?

Da Open Source gør, at man frigiver al information om programmet og at andre må arbejde videre med det efter behov, så melder spørgsmålet sig: Ødelægger vi så ikke alle firmaer og de programmører, der vil tjene penge på det ?

Svaret er "Nok ikke". Det er oplagt at mange vil tage kildeteksten uden at betale, men det kan godt lade sig gøre at tjene penge på Open Source kode. Firmaer som RedHat, Cygnus, Cyclic og nu Netscape har frigivet programmel under Open Source og de kan godt tjene penge alligevel. For Netscape var situationen dog lidt speciel, på grund af hård konkurrence fra et firma, der hedder Microsoft.

Grunde til at vælge Open Source

Linux Development Model

Udviklingen af Linux kernen har vist os en hel ny måde at arbejde på. Vi vil her forsøge at skitsere den udviklingsmodel, som Linus Torvalds har benyttet (i begyndelsen ubevidst) i udviklingen af Linux.

Epilog: Denne artikel er i høj grad inspireret af Linux samfundets arbejdsmetoder og specielt Eric Raymonds teoretiske arbejder, der kan læses på http://www.tuxedo.org/~esr/ og specifikt om Open Source på http://www.opensource.org  (http://mirror.opensource.dk/).

Det er oplagt at Open Source bryder med mange kendte udviklings strategier, men der er helt oplagt at nutiden og fremtiden er ved at vise styrken i det.

 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2004-03-07, klokken 21:25 .
 

Denne side vedligeholdes af Kenneth Geisshirt (<kneth@sslug.dk>)